AHA! BYG EN (DUM) CHATBOT

AHA! BYG EN (DUM) CHATBOT

When:
17. February 2018 @ 13:00 – 17:00 Europe/Copenhagen Timezone
2018-02-17T13:00:00+01:00
2018-02-17T17:00:00+01:00
Cost:
150
Chatbots er snart ikke til at komme udenom. Chatbots, hvad er det overhovedet? Det er programmer, der kan chatte. De er indbygget i vores telefoner som personlige assistenter, som kundeservice på hjemmesider og har efterhånden invaderet Messenger. Men hvordan fungerer en chatbot egentlig? Hvor nemt er det at komme i gang med at bygge sin egen? Og kan man skabe kunst gennem chatbots?
 
I denne workshop vil vi åbne op for kølerhjelmen og undersøge hvilke komponenter en simpel chatbot er opbygget af. Vi vil vise hvor nemt det reelt er at komme i gang med at lave sin egen chatbot, og undersøge hvordan chatbots kan benyttes kreativt og kunstnerisk frem for kommercielt.
 
Dette er dermed ikke en workshop rettet mod professionelle, der ønsker at bygge en anvendelig chatbot. Den chatbot du kommer til at lave på de fire timer workshoppen varer bliver dum som en dør ;-).
 
PRIS: 150 kroner. Billet købes via link til Billetto her
 
PROGRAM
• Introduktion: Hvad er en chatbot? Hvilken rolle spiller chatbots i vores samfund? Hvorfor kan det være interessant at lave sin egen chatbot?
• Undervisning: Hvordan koder med helt konkret en chatbot? Introduktion til RiveScript og chatbot syntaksen.
• Du arbejder på egen hånd med hjælp og feedback fra underviser.
• Opsamling og mini-fernisering.
 
FORUDSÆTNINGER
Der kræves intet forudgående kendskab til programmering eller chatbots for at deltage.
 
PRAKTISK
• Medbring en bærbar computer (Windows, Mac eller Linux)
• Vi mødes i Tårnværelset på 3. sal
 
I SAMME SERIE:
 
UNDERVISER
Andreas Refsgaard er interaktionsdesigner og kreativ programmør fra København med en baggrund som Cand.it fra ITU i 2014 og interaktionsdesigner fra CIID i 2015. Andreas har udstillet værker på bl.a. Trailerpark Festival (DK), New York Design Week (US), Ars Electronica (AU), KIKK Festival (BE) og Playful Arts Festival (NL) og undervist på bl.a. Kolding Designskole, CIID, DMJX, Hyper Island (SE), V2 (NL), Resonate Festival (SR) og KIKK Festival (BE).
 
Du kan følge Andreas på FacebookInstagram og Twitter
Se hele kalenderen

4 timer siden

Absalon

Så er det i aften, vi danser tango til midnat. Er du ny i tangoens verden, kan du få undervisning i de basale trin fra kl. 20.30. Kom med eller uden partner. Vi glæder os til at danse med dig!
Læs mere om aftenens program ► Tango Undervisning & Milonga
... Vis mereVis mindre

Se på Facebook